Medlemsfordele
Som medlem af DRIF - Dansk RideInstruktør Forening får du en række fordele.
Herunder kan du læse mere om bl.a. muligheden for at tegne forsikring, hvordan du får gratis adgang til stævner, deltager i kurser og kan bruge foreningen til at få råd og vejledning m.m.
Forsikring
Via medlemskab i DRIF er der mulighed for at tegne en heltidsulykkesforsikring. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig og bruger denne mulighed via dette link "Forsikring".
Adgangskort til stævner
Adgangen gælder til nationale og internationale stævner i Danmark afholdt af klubber/stævnearrangører under Dansk Ride Forbund. En ledsager kan medtages.
Kurser
Foreningen arbejder løbende på kurser for medlemmer til enten meget lav pris eller ganske gratis.
Invitation til kurser vil blive sendt direkte til medlemmer, så man kan melde sig til.
Hvis du har kendskab eller idéer til kurser, der kunne have interesse for de øvrige medlemmer, så send en mail til med emnefeltet ”Idé til kursus” samt relevante oplysninger.
Rådgivning og vejledning
Som medlem af DRIF har du altid mulighed for at kontakte bestyrelsen, hvis du har behov for:
- Råd og vejledning m.h.t. arbejdet som instruktør/berider.
- Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af ansættelseskontrakt.
- Rådgivning ved tvister af forskellig art.
- Kurser i undervisning (instruktørgerning), dressur og spring.
Nyhedsbrev
Ca. én gang om måneden modtager du nyhedsbrev fra bestyrelsen om de ting, der arbejdes på samt evt. andre relevante informationer.
Adgang til Generalforsamling
Alle medlemmer har adgang til og stemmeret ved den årlige generalforsamling.
Elever er også velkomne til at deltage, men kan ikke stemme.
Elevmedlemskab
Elever har samme fordele som øvrige medlemmer – dog undtaget stemmeret ved Generalforsamling.
Synlighed på website
Foreningen arbejder løbende på at skabe endnu bedre synlighed for DRIF´s medlemmer, hvilket bl.a. indebærer, at man nemt kan finde det medlem, man søger på drif.dk.
Ved indmeldelse accepterer du derfor at fremgå af medlemsoversigten på drif.dk. Hvis du ikke ønsker at stå på medlemslisten, så giv besked om det på mail til .
Sociale arrangementer
Hvert år afsluttes generalforsamlingen med en fest for alle. Der arbejdes derudover på at afholde et fælles arrangement mere i løbet af året. Information om dette vil blive meldt ud via nyhedsbrev.
Hjælp til søgning af fondsmidler
For de medlemmer, der har brug for hjælp til søgning af økonomisk støtte, kan vi henvise til Dansk Ride Forbund, der i efteråret 2024 lancerede en 10-trins guide til at hjælpe rideklubber med at søge økonomisk støtte fra fonde og puljer.
Guiden er skabt for at gøre processen med fondsansøgning lettere og mere overskuelig, så flere klubber kan få del i de midler, der er til rådighed.
Du kan tilgå guiden via dette link ”10-trins guide til fondsøgning”
Har du forslag eller gode idéer?
Alle medlemmer er til enhver tid velkomne til at kontakte DRIF´s bestyrelse med spørgsmål, eller hvis man har gode ideer og forslag, der kan hjælpe med at gøre DRIF til en endnu bedre forening.
Det kan f.eks. være, hvis du kender til arrangementer, kurser, stævner, foredrag, hjemmesider el.lign., der kunne have interesse for de øvrige medlemmer, så send en mail til med relevante oplysninger.